Reputation management: Da Stein Bagger snød Google og alle andre

jan 16, 2012

Reglerne om god presseskik er problematiske på internettet, fordi artikler med faktuelle fejl til evig tid bliver holdt i live af Google. Medmindre man som Stein Bagger bruger reputation management og bliver hjulpet ud af fedtefadet.

Af Jeppe S. Olsen

En forårsdag i 2008 fik SEO-ekspert Thomas Rosenstand et opkald.

Manden i den anden ende af røret var Stein Bagger. Den karismatiske direktør for det prisbelønnede og medieprofilerede IT Factory var bekymret. Meget bekymret.

Stein Bagger var grundlæggende bange for, at hans succesfulde direktørkarriere ville drukne i dårlig omtale, da ubehagelige historier om momsfusk klæbede sig til hans navn på verdens største søgemaskine, Google.

Det skulle der laves om på. Det var altafgørende for Stein Baggers omdømme og fremtid. Og manden, som skulle hjælpe ham ud af fedtefadet, var Google-eksperten Thomas Rosenstand.

Thomas Rosenstand har gennem mange år specialiseret sig i den disciplin, der kaldes reputation management. Det betyder, at han er i stand til at forbedre en persons eller virksomheds image i Googles resultatoversigt.

Reputation management er en del af den online marketingdisciplin, som kaldes SEO (Search Engine Optimization), der, som navnet antyder, har til formål at optimere personer og virksomheders omdømme, når de lander i en resultatoversigt via søgemaskinernes fangarme.

SEO-ekspert: Reputation management giver ikke etisk slagside

- I nogle menneskers optik, og særligt i journalisters, lyder reputation management som et uetisk foretagende. Dette skyldes som oftest uvidenhed. Internettet glemmer nemlig ikke modsat den trykte avis eller nyheder i fjernsynet, forklarer Thomas Rosenstand.

Ifølge interneteksperten er de danske regler om god presseskik problematiske, når det gælder artikler online, fordi medierne ved fejlagtige påstande blot skal bringe en berigtigelse og ikke behøver at fjerne de artikler, der er fejlbehæftede.

- Forstil dig, at du eller din virksomhed har været anklaget for et alvorligt forhold i en lang række artikler på en avis’ hjemmeside. De omtalte forhold viser sig efterfølgende at være grundløse eller fejlagtige. Derfor bringer avisen en lille notits på sin hjemmeside. Skaden er dog sket, og de grundløse historier har medført en masse omtale i andre medier samt en del indgående links fra forskellige blogs. Da internettet ikke glemmer, vil folk nu i lang tid fremadrettet finde de falske og negative historier, når der Googles. Det er drønuretfærdigt, og det er her, at sådanne nogle SEO-folk som mig bliver ringet op, fortæller SEO-eksperten.

Forskningschef: Reputation management er en interessant problemstilling

Oluf Jørgensen, der er forskningschef for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan også få øje på problemstillingen, som han kalder meget interessant, men også svær at løse i praksis. Der skal nemlig tages hensyn til både den forurettede part, men også til ytringsfriheden og de presseetiske regler.

- Det er en kompleks problemstilling, du skitserer, funderer forskningschefen.

Hos Pressenævnet, der behandler klager over pressen, er man ikke meget for at udtale sig om sagen. Sekretariatsleder Sanne Godthaab Olesen siger:

- I Pressenævnets årsrapport fra 2005 har Pressenævnet taget stilling til problemstillingen, og det siger her, at en kendelse fra pressenævnet bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt.

Og ifølge Pressenævnets årsrapport man læse at:

- For så vidt angår placeringen af kendelsen kan det indgå i overvejelsen, om kendelsen har reel

mulighed for at opnå samme antal ”hits”, som den påklagede artikel har opnået”

og at:

- Herudover vil det være hensigtsmæssigt at oprette et link til kendelsen fra artiklen, hvis den fortsat bringes på hjemmesiden.

Chefredaktør: Vi har styr på etikken på nettet

Chefredaktør Jan Kristensen fra Fyens Stiftstidende og medlem af Pressenævnet genkender ikke kritikken fra Google-eksperten Thomas Rosenstand. Han synes, at danske onlinemedier i overvejende grad lever op til reglerne.

- Min oplevelse er, at de onlinemedier, der er tilmeldt pressenævnet, er gode til at administrere reglerne. Der kan selvfølgelig være enkelte konkrete sager, hvor en kendelse fra Pressenævnet eller en berigtigelse kunne have fået en mere fremtrædende synlighed på avisens hjemmeside, siger chefredaktøren.

Reputation management ekspert: Regler ikke gode nok

Thomas Rosenstand mener dog, at problemstillingen er mere kompleks end som så.

- Det er fint nok, at det med småt i en note i artiklen fremgår, hvilke faktuelle fejl en artikel er behæftet med. Det løser dog ikke det problem, at den forurettede person eller virksomhed stadig findes i Googles resultatoversigt med en fejlbehæftet og potentielt meget belastende overskrift, pointerer Rosenstand.

I stedet mener han, at journalister burde slette de fejlbehæftede artikler, så uskyldige mennesker og virksomheder ikke uretfærdigt dømmes i Google. Også selv om det for ham ville betyde færre opgaver med reputation management for klienter, som netop figurerer i Google på fejlagtigt grundlag.

Google glemmer ikke

Thomas Rosenstand forklarer videre, at han altid får nej fra journalister, når han på en klients vegne beder om at få fjernet artikler med anklager, som efterfølgende viser sig grundløse. Som regel får han en henvisning til de presseetiske regler, ytringsfrihed og grundloven som svar på sin forespørgsel.

Sanne Godthaab Olesen fra Pressenævnet kender dog til konkrete tilfælde, hvor medier har fjernet fejlbehæftede artikler fra internettet, uden at hun dog vil uddybe det nærmere.

Ifølge Thomas Rosenstand er mange danske journalister simpelthen ikke klar over, hvordan internettet fungerer, og hvilken negativ betydning det kan have for en person eller virksomhed at blive fundet i Google på baggrund af artikler med anklager, der efterfølgende viser sig ikke at være hold i.

Oluf Jørgensen kan godt se, at det for den forurettede persons omdømme ville være rart at få slettet de fejlbehæftede artikler, men han er dog alligevel tilhænger af, at de bevares.

- Det skal selvfølgelig tydeligt fremgå af artiklen på hjemmesiden, at den er fejlbehæftet, så læseren hurtigt kan se det. Grunden til at jeg mener, at artiklerne ikke skal slettes, er, at det på den måde ville være for let for internetmedierne at frifinde sig selv. De kan så bare selv slette deres eget dårlige journalistiske håndværk, uden at vi andre efterfølgende ved det, siger forskningschefen.

Reputation management og de etiske overvejelser

Oluf Jørgensen kan dog godt se det problematiske for den forurettede part i, at det i Googles resultatoversigt ikke fremgår, at en belastende overskrift ikke holder vand. Han har derfor et ønske for fremtiden.

- Der er nok ikke så meget andet, man kan gøre ved det, end at almindelige borgere er nødt til at blive bedre til at undersøge deres kilder. De må lade være med at tro på, at alt, hvad der står i Google, er sandt, forklarer Oluf Jørgensen.

Thomas Rosenstand er enig. Og han er da heller ikke ligeglad med hvem, han rydder op efter som SEO konsulent. Rosenstand har derfor gennem årene udviklet et internt etisk regelsæt for, hvornår han vil være med til at manipulere med søgeresultaterne i Google. Det betyder blandt andet, at han aldrig laver reputation management på sager, som endnu ikke er afsluttet ved domstolene, mens han heller ikke ønsker at frikende kriminelle fra Googles historik.

- I sagen med Stein Bagger begyndte vi først at udføre reputation management efter, at jeg var blevet præsenteret for dokumentation fra Skat på, at Stein Bagger og hans hustru ikke længere var sigtet for de i Google omtalte forhold.

Uskyldige hænges ud på internettet

I dag ville Rosenstand gerne have været fri for, at hans ekspertise måske var medvirkende til, at Stein Bagger overbevisende kunne fremstå som en uplettet forretningsmand.

Omvendt synes han, at det er langt mere problematisk, at personer og virksomheder hænges ud for alvorlige grundløse anklager i Google. Thomas Rosenstand mener derfor, at så længe journalister ikke tager det alvorligt, at gamle grundløse artikler på internettet kan ødelægge hæderlige mennesker og virksomheders omdømme, vil der være brug for SEO konsulenter til at udføre reputation management.

Rosenstand har som professionel SEO ekspert hjulpet mange klienter med ikke at fremtræde synligt i Google på grund af grundløse og fejlbehæftede artikler. Han har derfor et opråb til danske journalister:

- Jeg kunne godt tænke mig, at branchen tog de presseetiske regler op til genovervejelse set i lysets af, at internettet ikke glemmer, lyder det.

En kritik, Jan Kristensen fra Pressenævnet og Fyens Stiftstidende ikke er enig i. Han mener desuden, at Thomas Rosenstand som internetkonsulent har en naturlig og kommerciel interesse i synspunkterne, der ifølge chefredaktøren er med til at skabe opmærksomhed omkring reputation management og dermed også om Rosentands kompetencer.

- Jeg mener faktisk, at vi i branchen allerede har styr på problemstillingen, slutter chefredaktøren.

Hvad mener du? Er de presseetiske regler gode nok, som de er i dag? Er pressen gode nok til at efterleve reglerne på internettet? Har du selv haft brug for at få genoprettet dit omdømme ved hjælp af reputation management? Og er det etisk i orden at manipulere med Googles søgeresultater

Læs artikel om Thomas Rosenstand og hvordan Stein Bagger-sagen for ham endte som god markedsføring

Læs artikel om hvordan Fyens Stiftstidende frikender kriminelle i Google

Læs om Pressenævnet anbefalinger online i årsberetningen fra 2005 (side 23)

Reputation management: Da Stein Bagger snød Google og alle andre, 8.8 out of 10 based on 8 ratings